Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Giv lokal hjælp med Social DNA

Giv lokal hjælp med Social DNA

Formål – hvad vil vi?

Vi ønsker at hjælpe og gøre en forskel for børn, unge, voksne og ældre mennesker i vores by, der af en eller anden grund er sårbare og har svært ved at få hverdagen og livet til at hænge sammen.

Hvad laver vi?

I DNA-gruppen “Socialt arbejde” har vi:

– Arrangeret banko samt lege for børn og unge på et asylcenter

– Samlet vintertøj ind til udenlandske prostituerede

– Samlet soveposer og andet ind til hjemløse

– Holdt loppemarked, hvor overskuddet bl.a. er gået til at hjælpe børn og unge på et asylcenter

Hvem kan være med?

Alle, der har lyst til at give en støttende og hjælpende hånd til mennesker omkring os praktisk, økonomisk, socialt eller på andre måder.

Hvor og hvornår?

Vi mødes den sidste søndag i måneden kl. 10, og vi skiftes til at være i forskellige private hjem. Vi starter gerne med at spise morgenmad sammen og hyggesnakker, for vi kan rigtig godt lide at være sammen som DNA-gruppe. Derefter planlægger vi vores arrangementer rent praktisk, vi brainstormer over nye idéer til ting, vi kan gøre for andre.