Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Mød kirken

Amagerbro Frikirke har mange berøringsflader. Her finder du en kort beskrivelse af nogle af vores faste aktiviteter og fællesskabsformer.

Tjek også vores kalender for at se, hvad der er på programmet lige nu.

Gudstjenester

Vi har gudstjeneste hver søndag kl. 10, hvor vi starter med morgenbrød og -kaffe.

Kl. 10.30 begynder selve gudstjenesten, som typisk indeholder sang, musik, prædiken og nadver.

Første søndag i måneden er der fællesspisning efter gudstjenesten.

Den sidste søndag i måneden har vi “Classic” gudstjeneste, som i stil og indhold primært henvender sig til det ældre segment i menigheden.

Samtalegudstjeneste

Samtalegudstjenesten er et nyt gudstjenestemiljø, som finder sted den første søndag i måneden kl. 13 i forlængelse af fællesspisningen til den almindelige gudstjeneste. Man kan således komme kl. 12 og deltage i kirkens fællesspisning inden.

Samtalegudstjenesten er særligt rettet mod mennesker, for hvem kristendommen er noget nyt eller som stiller sig spørgende og undersøgende overfor, hvad troen på Gud betyder.

Åben kirke

Åben Kirke er uformelt fællesskab og hygge hver tirsdag kl. 16.00, som afsluttes med fællesspisning kl. 18.00.

Her kan man få en god snak, drikke en kop kaffe og slutte af med et godt måltid i fællesskab med andre.