Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Spørgsmål om økonomi

Her finder du svar på praktiske spørgsmål omkring økonomi og Amagerbro Frikirke

Hvis du vil være med til at støtte Amagerbro Frikirke økonomisk, har du forskellige muligheder for rent praktisk at gøre det:

 

1. FAST støtte og skattefradrag:

Hvis du vil støtte kirken på fast basis, er det muligt at oprette en fast bankoverførsel, hvor du angiver det beløb, du vil give, med den frekvens du ønsker.

Sørg for, at dit navn fremgår af teksten til kirkens bank, så fradraget for din støtte kan allokeres ved udgangen af året. På den måde kan man få skattefradrag for dit bidrag på op til 15.900 kr. om året (det såkaldte §8 fradrag). Læs mere om SKATs fradragsregler her: SKAT.

Hvis du vil bidrage med mere end 15.900 kr. årligt, skal du overveje at tegne en forpligtelseserklæring, hvor du forpligter dig til at støtte kirken med et fast beløb eller en fast procentdel af din indkomst – fx 10 pct. før eller efter skat. På den måde kan du få fradrag hos SKAT for alt det, du giver, uanset beløbsstørrelsen – dog max. 15 pct. af din indtægt.

Du kan med fordel læse vores “Vejledning til forpligtelseserklæring” og downloade en forpligtelseserklærings-blanket til udfyldelse.

Du kan enten aflevere din forpligtelseserklæring i lukket kuvert på kirkens kontor, eller direkte til den økonomiansvarlige, hvis kontaktinformationer findes på informationstavlen i kirkens indgang.

Alternativt kan man scanne en kopi af den udfyldte blanket og sende den per mail til info@amagerbrofrikirke.dk med teksten ”Ny Forpligtelseserklæring” i emnefeltet.

 

2. Månedlig støtte via betalingskort: 

På kirkens hjemmeside kan du oprette en aftale omkring fast træk på dit betalingskort og samtidig styrke vores budgetlægning ved at informere om, hvor meget du vil give fremover.

Ved at udfylde skemaet under ”Start Fast månedlig støtte” på http://amagerbrofrikirke.dk/giv/ kan kirken fremadrettet trække fra det betalingskort, du angiver, og samtidig sørge for, at du får det rigtige fradrag for din støtte.

 

3. Kontante Gaver & overførsler:

Du kan også lægge en kontant pengegave i kurven på en given søndag. Hvis man vil have fradrag fra skat for sine kontantgaver, skal man sørge for, at gaven er lagt i en giverkuvert med detaljer om indbetaler udfyldt. Giverkuvert findes i kirkens forhal.

Alternativt kan du overføre penge til kirkens bankkonto i Danske Bank med reg.nr. 3733, kontonr. 3116235994.

Sørg for, at dit navn fremgår i teksten til kirkens bank, så vi kan finde frem til, hvem der skal have fradrag for gaven.