Velkommen 2020!

Velkommen 2020!

2019 går på hæld, og vi nærmer os med hastige skridt ikke bare et nyt år, men et helt nyt årti!

Vi glæder os over at se tilbage på et vel overstået år med masser af glæder og udfordringer i Amagerbro Frikirke. Og vigtigst af alt – Gud har været med, og han er med, og han forlader os ikke. Dette gælder også for det nye år(ti)!

I Amagerbro Frikirke lægger vi ud med gudstjeneste d. 5. januar 2020 kl. 10. Her vil, som vanen byder på den første søndag i måneden, være fællesspisning efter gudstjenesten. Men inden fællesspisningen starter, vil vi holde en lille reception, hvor der er mulighed for at ønske hinanden godt nytår.

Åben Kirke starter op igen tirsdag d. 14. januar og kører herefter hver tirsdag indtil sommer. Kom og vær med til hyggeligt fællesskab og et lækkert måltid aftensmad i godt selskab.

Husk også vores årsmøde d. 26. januar kl. 10. Her vil vi se både tilbage og frem – med fokus på kirkens visioner, drømme, økonomi osv.

Vi lægger ud i 2020 med temaet “Jesus er Herre”; et udfordrende budskab for alle. Kom og vær med til at høre, hvad det har betydet igennem kirkens historie, og hvad det betyder for os i dag.

Rigtig godt nytår!