En levende kirke

Vi har gennem en længere periode arbejdet med at finde ind til kernen i, hvad Gud ønsker for os som kirke. Det er blevet til vores vision, mission og værdier under overskriften: En levende kirke.

Vision

” En levende kirke på Amager for alle generationer, hvor relationer skabes, folk kommer til tro
og mennesker forvandles i mødet med Gud.

Mission

Vi er til for at hjælpe mennesker til at lære Jesus at kende og blive helhjertede efterfølgere af ham. Det gør vi ved at være en kirke med særlig vægt på Relationer, Rummelighed og Reflektion.

Værdier: F.R.U.G.T.

Forbinder

I Amagerbro Frikirke ønsker vi, at mennesker bliver forbundet både med Gud, gennem mødet med ham, og med andre mennesker.

Vi er en inkluderende kirke, hvor vi vægter fællesskab højt og ser forskellighed som en styrke. Et fællesskab, hvor mennesker fra alle baggrunde og generationer er velkomne.

Rækker ud

Vi tror, at Gud rækker ud, taler til og møder mennesker omkring os. Vi ønsker at være en del af det, Gud gør, både åndeligt og praktisk.

Udruster

Bibelen er afgørende for vores kristne tro og liv.

Vi ønsker at have en kultur, hvor et levende og reflekteret forhold til Bibelen fylder relationerne, hjælper os til at identificere og udvikle de gaver, Gud har lagt ned i os, og udruster os til at blive efterfølgere af Jesus.

Giver

Amagerbro Frikirke er præget af generøsitet. Vi er et sted, hvor alle er velkomne til at være med – og bære med.

Vi tror, at alle kan bruges i Guds arbejde, og at vi derfor er inviteret til at give både vores tid og vores evner og til at hjælpe økonomisk.

Tilbeder

Tilbedelsen af Gud er afgørende i Amagerbro Frikirke. Vi tror, at denne tilbedelse kan have mange former og udtryk; det væsentlige er, at Gud selv er det centrale fokus i kirkens liv.