økonomiske visioner og prioriteter
Følgende ting er vigtige for os
Tingvej
Vores nye bygning er et stort løft for vores muligheder som fællesskab, og vi er efterhånden faldet godt til.
Der er dog stadig ting, vi ønsker at gøre ved bygningen, og dertil er der masser af løbende vedligehold, som i sig selv er en betydelig økonomisk post.
Aktiviteter
Ud over vores faste aktiviteter, som gudstjeneste og åben kirke, ønsker vi at række ud og lave aktiviteter, som møder nogle af de mange behov, der findes omkring os.
Konkret er det for eksempel igennem socialt arbejde og arrangementer, der tilgodeser dem, der ikke har så meget. Endvidere vil vi gerne afholde f. eks. koncerter og events for nabolaget.
Ansættelser
Der er brug for både frivillige og lønnede hænder for at få tingene til at fungere.
Med en god økonomi kan vi ansætte, der hvor der er behov for en mere fokuseret indsats, end en frivillig kan bære.
Mission på 10% både lokalt og globalt.
Vi har en mangeårig værdi om at 10% skal gå til mission både helt lokalt og globalt.
Vores værdier i forhold til gaver og donationer
Det koster ikke penge at være en del af Amagerbro Frikirke. Vi kører ikke med medlemskab og det er helt ok, blot at besøge os til Gudstjenester.
Vi tror dog på, at vi er kaldet til at være gavmilde med det, vi har.
- At være gavmild handler om meget mere end økonomi.
- Giv, hvad du og Gud bliver enige om – på den måde du vil.
- Din støtte er kun kendt af kassereren i kirken.
Derfor opfordrer vi til, at du afgør, hvad du ønsker at give og laver en tilkendegivelse om fast støtte – det er nemlig en kæmpe hjælp i vores arbejde med at lægge budget for året, at vi har en idé om, hvor mange penge vi kan forvente hver måned.
Bemærk: denne tilkendegivelse kan til enhver tid ændres, springes over en måned eller annulleres.
- Hvorfor? Fordi det giver menighedsledelsen et klart og retvisende billede af, hvad vi kan bære som kirke, som der kan handles og ledes udfra. Uden at have tro på hinandens vegne.
Vi opfordrer alle i Amagerbro til at lave denne aftale uanset beløbets størrelse. Klik her for at læse mere om praktiske muligheder for at give.