Gudstjenester i en corona-tid

Endelig! Vi har fået mulighed for at åbne op og holde “almindelige” gudstjenester igen, og vi GLÆDER os!

Vi mødes fra kl. 10 til morgenmad, som bliver serveret på en corona-rigtig måde. Gudstjenesten går i gang kl. 10.30 i kirkesalen, og der er børnekirke og juniorklub.

De nye retningslinjer giver lov til at synge sammen, men vi ønsker at tage hånd om de personer, som ikke ønsker at være i nærheden af folk, der synger. Derfor er der mulighed for at samles ved borde under balkonen for de, der af forskellige årsager ønsker at holde sig i sikker afstand.

Samtidig vil der selvfølgelig være både børnekirke og juniorklub, hvor vi hygger og lærer!

Vi glæder os til at være sammen med jer!