Hjertelig velkommen!

Vi er en apostolsk kirke, som er kirke sammen på en lidt anden måde, end man kender det fra en almindelig folkekirke. Vi blander velkendte elementer med spændende fornyelse, og alle er velkomne til at være med!

Ud over vores gudstjenester om søndagen mødes vi i mindre fællesskaber. Særligt hver tirsdag har du mulighed for at mødes med andre i kirken til Åben Kirke. Vi tror nemlig, at kirke handler om mere end gudstjeneste. Derfor spiser vi eksempelvis morgenmad sammen til alle vores cafégudstjenester, frokost efter gudstjenesten en gang om måneden, og aftensmad til Åben Kirke. Vi arrangerer også en lang række events i løbet af året, som alle er velkomne til.

I Amagerbro Frikirke ønsker vi at udfordre hinanden til at leve livet med Jesus, og omsætte vores tro på Gud i hverdagen. At tro på Gud rækker nemlig ud over at deltage i gudstjenester om søndagen. Vores håb er, at vi sammen hjælper hinanden til at udleve troen aktivt hver dag.

Hvem er vi?

Amagerbro Frikirke er en kirke for alle aldre på Amager. I dag er op mod 300 børn, voksne og ældre fra hele københavnsområdet tilknyttet kirken. Vi hører til Apostolsk Kirkes netværk af cirka 30 menigheder i hele Danmark. Du kan læse mere om Apostolsk Kirke her. Det lyder måske en smule mærkeligt at være en ”Frikirke”, men reelt er der ikke noget mærkeligt i det. Helt konkret betyder det, at Amagerbro Frikirke ikke er en folkekirke og derfor ikke er statsstøttet.

Vi tror i store træk på samme grundlag, som man finder i den danske folkekirke, men idet vi ikke er en folkekirke, har vi mulighed for at være kirke på en lidt anderledes og mere nutidig måde. Eksempelvis er der ofte et band, der spiller til sangene, præsten har ikke præstekjole på, vi drikker kaffe under gudstjenesten og det hele er lidt mere afslappet. Kirken er også meget præget af fællesskab omkring frivillighed, og en stor del af de, som aktivt benytter kirken, er frivillige ledere og medarbejdere, som yder en stor indsats på mange forskellige områder.

Læs mere om visionen i Amagerbro Frikirke

Hvad nu?

Kom og oplev en gudstjeneste! Vi vil elske at hilse på dig og vise dig vores kirke. Cafégudstjenesterne følger vores normale format, hvorimod Classic gudstjenesterne den sidste søndag i måneden er målrettet de mere modne kirkegængere. Du kan læse mere om vores arrangementer og gudstjenester på sitet.

Du kan også skrive dig op til at modtage Amagerbro-Nyt – vores nyhedsmail med nyt om, hvad der sker i kirken. Det udsendes cirka hver anden uge: